Birthe's Madside

 

Vikingbøf
4 personer

Opskriften stammer fra Viking Bøfhus fra en gang i 60'erne. Min onkel Peter Hilligsøe var tilsyneladende en så god kunde at han fik opskriften (Deres livsgrundlag).

  • 2-3 svinemørbrad (ca 1 kg)
  • 125 g margarine (evt. lidt mindre)
  • Sauce:
  • ½ l piskefløde
  • ¼ l suppe af oksekødbouillon-terning
  • 1 løg
  • 1 fed presset hvidløg
  • 1 spsk karry (med top)
  • 2 spsk paprika
  • 1 tsk sukker
  • 70 g dobbelt-koncentreret tomatpuré
  • lidt salt

Svinemørbraderne skæres i små skiver, der brunes på panden, som bagefter koges af med suppen. Saucen tilberedes. Kødet simrer i saucen i ca 30 til 45 minutter. Skal stå i et døgns tid før genopvarmning/servering. Pyntes med strimler af letkogt grøn eller rød peber.

Serveres med pommes frites + dressing Italian over fintsnittet kinakål og agurk

Kilde: Jens Hilligsøe

 

 

Birthe's Madside