Birthe's Madside

 

Dådyrryg 2
Vildt 6 personer
  • 2 kg dådyrryg
  • 125 g bacon i skiver
  • Salt, peber
  • 1 knsp. Salvie
  • 80 g smør
  • 2½ dl bouillon
  • Sauce:
  • 1 1/4 dl rødvin
  • 2 spsk mel
  • 2 dl piskefløde

Vend bacon i salt og peber. Spæk dådyrryggen med bacon og gnid den med salt, peber og salvie.

Brun ryggen i smør i en stor stegepande. Hæld kogende bouillon ved og læg låg på. Stil gryden i midten af ovnen ved 160°c i ca. 1½ time.

Tag ryggen ud af ovnen, og lad den hvile tildækket på et fad. Kog gryden af med vinen. Jævn saucen med mel, der er rørt ud i lidt koldt vand. Lad saucen koge ind ca. 5 min Tilsæt evt. Lidt kulør. Tag gryden af varmen og rør fløden i saucen. Smag til med salt og peber.

Sådan skæres dådyrryggen ud: Løsn fileterne fra ryggen og skær dem ud på tværs i tynde skiver. Læg skiverne tilbage på rygsøjlen.

Serveringsforslag: Hvide og brune kartofler, Waldorff-salat.

Kilde: Martin Koch Villefrance, 5/3-96

 

 

Birthe's Madside