Birthe's Madside

 

Mons' kanin
2 portioner
  • 1 Kanin
  • Spæk
  • Sennep
  • Urter

Hvorfra stammer Deres modvilje mod Kaniner? Det er baade et elskværdigt og velsmagende Dyr, og det kan behandles saaledes:

Ryggen skæres ud i passende store Stykker og de vikles om med tyndt Spæk, efter at være smurt ind i Sennep - og saa steges den i en Stegegryde, i Fedt eller Smør og med Krydderier ved - og det betyder saadan noget som Selleri, Gulerødder, Hvidløg - der er ingen vej udenom, men De kan jo nøjes med et Fed (og Fed betyder ikke Bundter, men de smaa Dele, man kan dele det enkelte Hvidløg i), og saa i øvrigt hvad De synes. Naar tingene er brunede, hældes Suppen ved, og den har De samtidig lavet ved at koge Benene af Kaninen af i vand med en Suppevisk og Salt .. og saa er der egentlig ikke mere at sige om den ting. De kan give Kartofler til, hvis De har lyst, men det kan ogsaa spises med brød.

Kilde: Mogens Lind, "I al Beskedenhed - kogebog for Ungkarle og lignende".

 

 

Birthe's Madside