Birthe's Madside

 

Lever florentine

Vend ½ kg tynde leverskiver i salt og peber blandet mel. Brun leverskiverne i fedtstof på en pande, dæmp varmen og steg dem endnu 3-4 minutter på hver side. Tag leveren fra panden og hold den varm. Skyl 1 kg frisk spinat godt i flere hold koldt vand. Lad den dryppe af, inden den dampes få minutter i det vand der hænger ved. Knug spinaten fri for væde og læg den i et smurt ovnfast fad. Læg den stegte lever herpå. Smelt 3 spsk smør i en gryde og rør det sammen med 2 spsk mel. Spæd med 3 dl mælk og spinatvæde fra dampningen. Lad det koge igennem og smag til med salt og peber. Vend 3 spsk reven ost i. Hæld det over lever og spinat i fadet. Drys med 2 spsk reven ost. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag lille 4

 

 

Birthe's Madside