Birthe's Madside

 

Stegt kalvelever med spidskål
  • 400 g kalvelever i skiver

  • salt

  • friskkværnet sort peber

  • 8 mellemstore kartofler

  • 2 spsk olie

  • 50 g røget spæk i meget små terninger

  • 50 g margarine

  • 1 spidskål

  • citronbåde

Krydr leverskiverne med salt og peber. Skrub kartoflerne rene og del dem i halve. Varm olien og rist kartoflerne på skæresiden 2-3 minutter, så de bliver gyldne. Læg dem i et ovnfast fad og bag dem på 200 grader på midterst rille i ovnen i 35 minutter. Steg spækterninger sprøde i den varme margarine og tag dem over på et stykke køkkenrulle. Brun leverskivererne i det varme fedtstof og skru ned. Lad dem stege 2 minutter på haver side, når de er brune. Del kålen i kvarte og fjern stokken. Skær den i terninger og kog den i lidt letsaltet vand i 12 minutter. Lad dryppe af. Server leverskiverne sammen med citronbåde, kålen drysset med spækterninger og de bagte kartofler.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag lille 4

 

 

Birthe's Madside