Birthe's Madside

 

Grillede lammesteaks med tomatcoulis
Hovedret - Personer: 4
  • 1 Courgette (400g)
  • 1 ts Salt
  • 4 Lammesteaks ca. 100-150g
  • 1 tb Olivenolie
  • 2 tb Frisk merian eller 2 ts tørret
  • Tomatcoulis:
  • 750 g Tomater
  • 1 tb Olivenolie
  • 2 Fed hvidløg
  • 1 tb Frisk oregano eller 2 ts tørret
  • 1 tb Frisk merian
  • Friskkværnet sort peber
  • ½ dl Tør hvidvin
  • Tilbehør:
  • Strimler af rå courgette
  • Brød
  • Kartoffelspyd:
  • 1 kg Nye kartofler
  • 1 tb Olivenolie
  • 1 tb Frisk merian
  • Friskkværnet sort peber

Udendørsgrillen tændes ca. ½-1 time, før den skal bruges. Courgetterne vaskes og rives groft. Lammesteaks udbenes, samles med kødnål og pensles med olie. Gnides med ca. halvdelen af det finthakkede merian, og sort peber drysses på.

Tomatcoulis: Tomaterne flås, kernerne fjernes og tomaterne hakkes fint. Olien varmes i en lille kasserolle. Hvidløg, tomater, oregano, merian og lidt sort peber tilsættes. Coulisen snurrer sammen i 10 min. Vinen tilsættes og den holdes varm. Kartoflerne skrabes, og koges til de er næsten møre, 10-15 min. Vandet hældes fra og olien samt hakket merian og sort peber tilsættes. Vendes så alle er smurt ind i blandingen. Kartoflerne sættes på et spyd, 5-6 stykker på hvert. Salt drysses på steaks'ne og de grilles 5-6 min. på hver side. Ca. 4-5 min. før steaks'ne er færdige, sættes kartooffelspydene på grillen. Courgetterne trykkes fri for væden og lynsteges sammen med merian over middelstærk varme ca. 3 min. Kødnålene fjernes og courgetteblandingen fordeles på steaks'ne. Tomatcoulis hældes på hver tallerken og steaks anbringes oven på. Courgettestrimler anrettes ved siden af lammesteaks. Serveres med nye, ristede kartofler og brød.

Kilde: Andre Dewald, 04 Aug 93

 

 

Birthe's Madside