Birthe's Madside

 

Helstegt lammekølle med spinat
6 personer
  • 1 lammekølle

  • 1 bundt bredbladet persille

  • salt

  • rigeligt friskkværnet sort peber

  • 2 fed hakket hvidløg

  • 1 spsk blødt smør

  • 400 g skrællede kartofler skåret i både

  • 350 g spinat

  • 1½ l vand

Lav et snit fra lårbenet og ned i lammekøllen og skær benet af i ledet. Krydr køllen indvendigt med salt, peber og hvidløg og fyld persillebladene i. Sy køllen sammen  og gnid den med smørret på ydersiden. Brun den i en bradepande i ovnen ved 225 grader i 15 minutter. Hæld vandet ved og skru ned til 180 grader. Steg køllen yderligere 1 time- men efter 25 minutter lægges de rå kartoffelbåde i bradepanden. Drys lidt salt over dem og lad dem stege med . Anret kartoflerne på et varmt fad og hæld skyen i en gryde. Kom de skyllede spinatblade i skyen og lad dem koge med 5 minutter under låg. Bland dem med kartoflerne. Servér køllen i pæne skiver med kartofler og spinat og giv skyen til - jævn den evt. lidt.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 1

 

 

Birthe's Madside