Birthe's Madside

 

Krydrede lammekoteletter og kartofler på spyd
6 personer
  • 12 lammekoteletter
  • 12 kartofler med skræl
  • Marinade:
  • 1 dl olivenolie
  • 1/4 tsk stødt rosmarin
  • 2 fed knust hvidløg
  • 2 spsk hvidvinseddike

Bland ingredienserne til marinaden. Tør koteletterne med køkkenrulle og læg dem i en plasticpose. Hæld marinaden over, luk posen og stil den i køleskab i et døgn. Kog kartoflerne i ca. 10 min med skrællen på. De skal kun være halvt gennemkogte. Skyl dem i koldt vand og lad dem tørre. Skær hver kartoffel ud i fire stykker, stik dem på spyd og grill dem sammen med lammekoteletterne. Både kartofler og kød pensles med marinaden fra koteletterne. Stegetiden for såvel koteletter som kartofler er ca. 3-4 min på hver side.

Tilbehør: Oliven, flütes og hvidløgssmør

Tilberedningstid: ½ time

 

 

Birthe's Madside