Birthe's Madside

 

Lammebov med kartoffelgratin
Hovedret, Lammekød - Personer: 5
  • 1 Lammebov
  • Smør eller margarine
  • Salt & peber
  • Herbes de Provence eller ½ tsk Timian, 1/4 tsk Rosmarin og 1/4 tsk Salvie
  • 5 Knuste enebær
  • 2 Fed hvidløg
  • Kartoffelgratin:
  • 750 g Skrællede kartofler
  • 3 dl Reven ost
  • 1 ½ ts Salt
  • 1 tsk Stødt timian
  • 2 dl Piskefløde

Hvidløget skæres i splinter, og kødet spækkes hermed. Lav små lommer langs hinder og ben. Krydderurter og enebær blandes i blødgjort fedtstof, og denne blanding smøres på kødet. Der drysses med salt og peber. Kødet steges på risten til bradepanden i ovnen ved 200°, ca 1 time. Kartoflerne skæres i tynde skiver og lægges lagvis med ost og krydderier i en ovnfast skål. Hæld fløden i fadet og sæt dette ovnen samtidig med stegen, til kartoflerne er møre og overfladen gylden. Kartoffelgratinen bliver færdig nogenlunde samtidig med stegen.

Tips: Stegen vinder ved at stå ca. 10 min., inden den skæres for.

Tilberedningstid: Ca. 1 time & 15 min.

Ovntemperatur: 200°

Stegetid: Ca. 1 time.

Kilde: Michael Aggerholm, 27 Aug 93

 

 

Birthe's Madside