Birthe's Madside

 

Lammeculotte med mexikansk sauce
4-6 personer

Lammeculotte er udskåret af køllen, kødet er reelt og helt uden ben.

  • 1 lammeculotte (ca. 500 g)

  • 1 spsk tørret basilikum

  • salt og peber

  • 25 g smør

  • ½ dl vand

  • Mexicansk sauce:

  • 2 rødløg

  • 2 røde peberfrugter

  • 2 fed hvidløg

  • 3 spsk olie

  • 2 dåser flåede tomater

  • ½ spsk chili

  • salt

  • peber

Rids culottens overflade let og gnid krydderierne godt ind i den. Snør den evt. let med en kødsnor. Smelt smørret i en gryde og brun kødet godt heri på alle sider. Hæld ½ dl vand ved, læg låg på og lad stegen simre mør i 30-35 min. Lad den hvile tildækket 5 min., før den skæres i skiver.

Til saucen pilles og hakkes løgene fint. Fjern frøstol og kerner på peberfrugterne og hak ligeledes dem fint. Svits løg, peberfrugter og knust hvidløg i olien. Tilsæt tomater og krydderier og lad saucen koge svagt uden låg i mindst et kvarter. Den skal være pæn og tyk.

Server saucen til kødet sammen med kogt bulgur eller ris.

 

 

Birthe's Madside