Birthe's Madside

 

Lammegryde med løg og tomat
Hovedret, Lammekød, Gryderet - Personer: 4
  • 1 kg lammekød, bryst eller bov
  • 2 spsk mel
  • 50 g margarine
  • salt & peber
  • 10 små løg
  • 400 g flåede tomater
  • 1 fed hvidløg
  • 3 dl bouilion, fra terning
  • basilikum
  • 1 citron

Skær kødet fra benene og skær det i mindre terninger. Vend kødet i mel, tilsat salt og peber. Brun kødet i margarine i en gryde, eventuelt ad et par gange. Kom løgene ved og læg de afpudsede ben i gryden. Hæld bouilion ved og tomaterne med noget af væden. Kom hvidløget i gryden og drys med salt, peber og basilikum. Lad retten koge under låg og ved svag varme, ca. 1 time, til kødet er mørt. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Tilberedningstid: Ca. 1½ time.

Kilde: Michael Aggerholm, 30 Aug 93

 

 

Birthe's Madside