Birthe's Madside

 

Lammegryde med ris
4 personer
  • 500 g udbenet lammekølle

  • 2 løg

  • 1 lille stykke frisk ingefær

  • 2 fed hvidløg

  • 2 spsk smør

  • 3 spsk koncentreret tomatpuré

  • 2 spsk karry

  • ½ tsk friskstødt koriander

  • 1 stykke hel kanel

  • 200 g langkornede ris

  • 1 tsk salt

  • ½ tsk friskkværnet sort peber

  • 1 bdt mynte

Kødet tørres grundigt med en hårdt opvredet klud og skæres i smalle strimler. Løg og hvidløg pilles, ingefæren skrælles. Løg og ingefær hakkes fint. Smørret smeltes, og kødet brunes ad flere gange. Løg og ingefær vendes i, og hvidløgsfeddene presses ned i gryden. Tomatpuréen røres i, og alt simres sammen i 2 minutter. Krydderierne og 1 liter vand tilsættes, alt bringes i kog og koges derefter 30 minutter for svag varme.

Risene røres i efter de 30 minutter, og alt koges under låg og for svag varme i 20 minutter og smages derefter til med salt og peber.

Mynten skylles, slynges tør, bladene plukkes af stilkene og snittes i fine strimler. Kanelstangen tages op af gryden, og den snittede mynte drysses over.

 

 

Birthe's Madside