Birthe's Madside

 

Lammeragout
Hovedret, Lam - Personer: 4
  • 1 kg lammebov
  • 25 g margarine
  • 1 spsk olie
  • 2 store løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 aubergine
  • 1 spsk paprika
  • 1 spsk mel
  • ½ l bouillon
  • 4 dl ris
  • 6 dl vand
  • 1 tsk salt
  • 1 pakke bacon i skiver
  • 250 g champignon
  • 1 dåse flåede tomater

Skær kødet fra benene og skær det i terninger. Brun kødet i margarine og olie, tilsæt de hakkede løg, knust hvidløg og terninger af aubergine. Drys paprika og mel i gryden og rør til det er opsuget. Hæld bouillon ved og lad retten koge til kødet er mørt - ca. 1 time. Risene hældes i det kogende vand tilsat salt. Risene koges ved svag varme i ca. 12 min. under låg. Der slukkes og risene står yderligere 12 min. under låg. Imens ristes baconskiverne, der er skåret i tern, på en tør pande. Champignon renses og skæres i skiver og tilsættes baconen. Skær de flåede tomater i mindre stykker og kom dem på panden. Denne blanding hældes over de færdigkogte ris, der serveres til lammeragouten.

Kilde: Andre Dewald, 18 Jun 93

 

 

Birthe's Madside