Birthe's Madside

 

Marineret lammespid med ristede grøntsager
Grill, Lam, Græsk, Hovedretter - Personer: 4
  • 500 g lammekød, kølle eller bov
  • Marinade:
  • ½ dl olie
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 tsk timian
  • 1 laurbærblad
  • 1 kvist rosmarin
  • salt og peber
  • Ristede Grøntsager:
  • 4 tomater
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 grøn peberfrugt
  • 3 løg
  • 2 courgetter
  • 1 aubergine
  • olie til stegning
  • salt og peber
  • 1 drys rosmarin

Lammespid: Skær kødet i passende stykker. Bland olie med krydderier og hæld det over kødet. Lad det marinere ½ time. Vendes nu og da. Sættes på spid og steges på grillen 6-8 min. på hver side. Spiddene kan også steges under grillen i ovnen.

Ristede grøntsager: Rens grøntsagerne. Skær tomaterne i både, løg og peberfrugter i strimler og courgetterne i skiver. Flæk auberginen og skær den i skiver. Varm 3-4 spsk olie i en gryde til det begynder at ryge. Kom aubergine og courgetter i og svits dem nogle min., før resten af grøntsagerne kommes i. Rør om, drys med salt og peber og dæmp varmen. Lad grøntsagerne stege 10-12 min., rør nu og da.

Kilde: Stine Hansen, 08 Jul 93

 

 

Birthe's Madside