Birthe's Madside

 

Sprængt lammekølle med lun salat og peberrodsfløde
Lam, Lammekølle - Personer: 6
  • 1 lammekølle, evt. udbenet
  • Saltlage:
  • 3 l vand
  • 800 g salt
  • 100 g sukker
  • Kogelage:
  • vand
  • 1 løg
  • 1 gulerod
  • 2 laurbærblade
  • 2 kviste timian
  • 10 peberkorn
  • Lun Salat:
  • 3/4 kg små nye kartofler
  • 12 små gulerødder
  • 10 forårsløg
  • 250 g broccoli
  • Marinade:
  • 3 spsk olivenolie
  • 3 spsk limesaft
  • Grøn Peberrodsfløde:
  • 1½ dl piskefløde
  • 1½ dl creme fraiche 18%
  • ½ ts salt
  • peber
  • 2 spsk frisk reven peberrod
  • 1 dl hakket brøndkarse

Lammekølle: Vand, salt og sukker koges sammen og afkøles. Lammekøllen lægges i saltlagen og trækker køligt i 2 døgn, helst i køleskab, vendes flere gange, hvis saltlagen ikke dækker helt. Køllen tages op af saltlagen og koges i vand tilsat løg, gulerod, laurbærblade, timian og peberkorn. Koges ca. 1 ½ time under låg ved svag varme. Trækker 20-30 min. indpakket i alufolie. Køllen kan serveres varm eller kold skåret i tynde skiver.

Salat: Kartoflerne skrubbes, halveres, hvis de er store. Gulerødderne skrubbes eller skrælles. Forårsløgene renses. Broccolien deles i buketter, stokken skæres i terninger. Kartoflerne koges i letsaltet vand i 8-10 min. Gulerødderne koges med yderligere 2 min. Broccolien koges med yderligere 2 min. Forårsløgene koges med yderligere 2 min. Grøntsagerne hældes til afdrypning i en sigte og fordeles på et fad. Marinaden piskes sammen og hældes over.

Peberrodsfløde: Fløden piskes til skum og blandes med de øvrige ingredienser til peberrodsfløden.

Kilde: Vinklub Nr. 1, april 1992. Kilde: Andre Dewald, 11 Maj 93

 

 

Birthe's Madside