Birthe's Madside

 

Belgisk farspande med champignon á la creme

Tilberedningstid: 1 time

  • 300g hakket svinekød

  • 300 g hakket kalvekød

  • 1 æg

  • salt

  • peber

  • 1 tsk dijonsennep

  • 1 spsk hakket løg

  • 1 spsk mel

  • 1 spsk kapers

  • 1 dl hakket syltet rødbede

  • 250 g champignoner

  • smør til stegning

  • 2 spsk mel

  • 2½ dl fløde 13 %

Rør det hakkede kød med æg, krydderier, mel og hakket løg. Bland kapers og syltede rødbeder i og steg farsen som en stor pandekage i letbrunet smør i 10-15 minutter på hver side. Farspandekagen vendes ved at lade den glide over på et grydelåg, læg panden over og vend den hurtig om. Efter 10-15 minutters stegning lægges den i et ildfast fad. Svits de skivede champignoner i smør og lad væden fordampe noget før der drysses mel over, røres om og spædes med fløden. Smag til med salt og peber og hæld den over farsen. Sæt fadet i ovnen ved 175 grader i ca. 15 minutter. Servér med grøn salat og groft brød.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag lille 4

 

 

Birthe's Madside