Birthe's Madside

 

Farserede salathoveder
  • 4 salathoveder

  • vand

  • salt

  • Fars:

  • 250 g hakket kalve og flæsk

  • 1 reven skalotteløg

  • salt

  • peber

  • 2 spsk fintsnittet løvstikke

  • 2 spsk rasp

  • 1½ dl mælk

  • 1 lille æg

  • 1 rød peberfrugt

Skær det nederste af salathovederne og del dem i halve. Skær ligfe i stilken, så bladene hænger sammen. Bring rigeligt vand i kog med salt og blancher salathovederne ved at dyppe dem under vandet med en hulske og lad dem koge 2-3 minutter. Afkøl dem i et fad med iskoldt vand og læg dem i et dørslag til afdrypning.

Riv skalotteløget og snit løvstikken fint. Snit peberfrugter i små terninger. Ælt ingredienserne til farsen sammen. Læg de 4 salathoveder i et ovnfast fad, læg en portion fars midt på hvert og læg de andre 4  halvdele over. Sæt dem i ovnen, dæk med folie og lad dem stå på nederste rille ved 210 grader i 45 minutter. Server med løse ris.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2

 

 

Birthe's Madside