Birthe's Madside

 

Fars med låg af kartofler

  • 500 g hakket flæsk og kalvekød

  • 1 æg

  • 3 spsk hvedemel

  • salt og peber

  • 1 revet løg

  • 1 tsk timian

  • 2 spsk hakket persille

  • 2 dl mælk

  • 2 gulerødder

  • 1 porre

  • 3-4 flåede tomater

  • 6 pæne kartofler

  • smør

Det hakkede kød blandes med æg, mel, revet løg og krydderier og røres til en jævn fars med mælk. Farsen kommes i et smurt ovnfast fad. Gulerødder og porrer renses og skæres i tynde skiver. De svitses i fedtstoffet, til de begynder at tage farve. Grønsagerne fordeles over farsen. De flåede tomater lægges over. Drys med salt og peber. Kartoflerne skrælles, skæres i tynde skiver og lægges taglagt over grønsagerne. Læg et par smørklatter på og sæt retten i en 200 grader varm ovn i ca 1 time, til kartoflerne er møre. Der kan eventuelt gives brunet smør til.

Kilde: Jan Dahl

 

 

Birthe's Madside