Birthe's Madside

 

Fyldte auberginer
Cajun, Auberginer, Hakket okse - Personer: 4
  • 2 Auberginer
  • 2 tb Salt
  • ½ kg Hakket oksekød (10-12%)
  • 10 g Margarine
  • 1 Fed presset hvidløg
  • 2 dl Revet selleri
  • 1 Grøn peber
  • 3 Tomater
  • 1 ½ ts Frisk eller tørret timian1 Løg
  • 1 tb Worchestershiresauce
  • 1 Æg
  • 1 dl Rasp
  • 2 tb Tomatpuré
  • 1 ts Salt
  • Peber
  • 15 g Smør
  • Flütes
  • Grøn salat

Auberginerne flækkes på langs og drysses med salt. Trækker ca. ½ time. Skylles og koges 5-7 min. i letsaltet vand. Skallerne udhules, så der er 1 cm kød tilbage. Skallerne stilles i et smurt ovnfast fad. Indmaden hakkes med en kniv. Oksekødet svitses i margarine. Indmaden svitses med. Løget hakkes og svitses med. Hvidløg, selleri og peberfrugt i terninger svitses med. Tomaterne skoldes, flås, hakkes og tilsættes. Timian og Worchestershiresauce tilsættes. Tages af varmen. Æg, tomatpuré, salt og peber tilsættes. Fyldet fordeles i skallerne. Drysses med rasp. Små smørklatter fordeles over. Stilles i ovnen ved 200° i ca. 40 min. på midterste ribbe. Serveres med flütes og grøn salat.

Kilde: Vinklub Nr. 1, februar 1993. Kilde: Andre Dewald, 06 Maj 93

 

 

Birthe's Madside