Birthe's Madside

 

Gammeldags forloren hare
6-8 personer

Denne ret er en god, gammel dansk spise. Jeg har piftet farsen lidt op, og lavet på nedenstående måde, har den altid været en bestseller.

  • 500 g hakket skinkekød

  • 500 g hakket oksekød

  • 1 revet løg

  • 2 æg

  • 1 tsk paprika

  • 4 spsk rasp

  • fløde

  • 2 spsk engelsk sovs

  • salt, peber

  • ½ dl stærk bouillon

  • røget spæk

Det hakkede kød røres med revet løg, æg, krydderier, engelsk sovs, bouillon (kan laves af en bouillonterning i ½ dl kogende vand) og rasp, og spædes med fløde, indtil det har en god, ikke for fast konsistens. Formes til et stort brød, og lægges i et stort, smurt, ildfast fad. Det røgede spæk skæres i stave på ca. ½ x ½ cm, og stikkes i haren, så det ligner et pindsvin. Til sidst drysses med rasp. Sovsen bages op af mel og smør, og spædes med bouillon og fløde til en passende konsistens. Der krydres med salt og peber, knust enebær og ribsgele (et strejf af sødme) og evt. Danablue. Haren sættes i ovnen ved 200 grader i 20 minutter. Der skrues ned til 180 grader, og sovsen hældes over haren. Den steger færdig i ca. 1 time. Med jævne mellemrum røres der i sovsen og øses over haren, og der spædes evt. med lidt vand, hvis den bliver for tyk.

Når haren er færdig hældes sovsen over i en gryde, piskes grundigt sammen og smages evt. til med salt, peber, gele og Danablue (evt. lidt rødvin). Halvdelen af haren skæres i skiver på fadet, og sovsen hældes tilbage over haren.

Servering: Serveres med brunede kartofler, ribs- eller rønnebærgelé og Waldorfsalat V. Det er utroligt så godt hakket kød kan smage!

Kilde: Jørgen Markman

 

 

Birthe's Madside