Birthe's Madside

 

Kåldolmer med kinakål

  • 1 lille kinakål

  • 250 g hakket kalv, okse- eller grisekød

  • revet citronskal

  • ½ revet løg

  • 2 tvebakker

  • 1 dl vand

  • salt og peber

  • 1 revet gulerod

  • 1 porre skåret i tynde strimler

  • 1 spsk eddike

  • salt og peber

  • olie

Tag de yderste blade af 1 lille kinakål, skyl dem godt og brug dem til en god salat. Skyl også inderbladene og krydr dem med salt og peber. Rør en fars af kød, revet citronskal, løg, tvebakker, vand, salt og peber. Læg farsen ud på bladene. Rul dem sammen. Kom den revne gulerod i bunden af af et ildfast fad sammen med porren. Læg kåldolmerne i fadet, dæk dem ½ op med vand og kom 1 spsk eddike hen over dem. Drys lidt salt og peber over og dryp dem med lidt olie. Sæt fadet i ovnen i 40-45 min. ved 200 grader.

Sørens fif: Tvebakkerne kan erstattes med 2 kogte kartofler.

Serveres med kogte kartofler og lidt sennep til.

Retten kan også serveres med kapers, revet peberrod, syltede agurker. Soya kan også serveres til kåldolmerne sammen med kogte nudler.

Fedt-E%: 24

Kilde: Søren Gericke

 

 

Birthe's Madside