Birthe's Madside

 

Medisterpølse 3
6-8 portioner
  • 1¼ kg svinebov eller nakke uden ben og svær

  • salt og peber

  • (løg)

  • suppe eller vand

Kød og evt. spæk hakkes 2 gange og æltes godt med salt, peber, evt. revet løg og så meget suppe eller vand, at farsen bliver som en lind grød. Stop den i medistertarme og prik dem under stopningen, så der ikke bliver luft i pølserne. Tarmene må ikke fyldes for hårdt, kun ca. ¾, da de ellers vil revne ved kogningen. Pølserne må ikke koge stærkt, men kun holdes lige under kogepunktet ca. 10 minutter, så revner de ikke.

Servering: Kogt (eller evt. sprængt 1 døgn i sukker-saltlage og kogt) medisterpølse serveres med stuvede grønsager eller til gule ærter, grønkålssuppe o. lign.

Stegt medisterpølse brunes i fedtstof på panden, efter at den først er kogt. Stegt medisterpølse serveres med kogte eller stuvede grønsager, til brunkål eller med kogte kartofler, brunet smør eller brun skysovs og evt. rødkål, rå rødkålssalat, rødbeder, asier eller råkostsalat,

Lunken eller kold, stegt medisterpølse passer godt som frokostanretning, evt. sammen med rødkål, rå rødkålssalat, rødbeder eller asie.

 

 

Birthe's Madside