Birthe's Madside

 

Fyldte kalveruller med gratinerede grøntsager
4 personer
  • 4 tynde skiver kalvekød fra inderlår a 150-175 g

  • 4 tynde skiver bacon eller skinke

  • 150 g rygeost uden kommen eller flødeost

  • salt

  • peber

  • olie til stegning

  • 2 dl hvidvin

  • fløde

  • kinesisk soya

  • tomater

  • fennikel

  • spinat

  • aubergine

  • 2 æg

  • 2 dl mild revet ost

  • 2½ dl kaffefløde

Kødet smøres med osten, en skive skinke eller bacon lægges ovenpå, evt. smøres sennep på, og til sidst krydres med salt og peber. Fint snittet hvidløg kan også bruges som fyld. Kødet rulles sammen og lukkes med en kødnål. Rullerne brunes i olie, hvorefter de skal stege videre i ca. 40 minutter sammen med hvidvin, kinesisk soya. Når kødet er mørt, kan skyen eventuelt jævnes. Dampet spinat uden væde, tomatskiver, fennikelskiver og aubergine i tern lægges lagvis. Ind imellem salt og peber, evt. friske krydderurter. Æg piskes let sammen med kaffefløde, ost, salt og peber. Ostemassen hældes over. Bages midt i ovnen ved 225 grader i 30 minutter.

Kilde: Hüttemeiers Madmagasin

 

 

Birthe's Madside