Birthe's Madside

 

Grydestegt fransk kalvesteg med vin rosé
Hovedret, kalvekød, festmad 4 personer
  • 1 kg kalvesteg
  • 20 g smør
  • Salt og peber
  • 2 løg
  • 2 gulerødder
  • 1 laurbærblad
  • 10 hele peberkorn
  • 3 dl vin rosé
  • 3 dl kalvebouillon
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 spsk majsstivelse
  • Forslag til tilbehør:
  • kogte kartofler
  • en blandet salat af f.eks. Lolla rossa, æblestykker og karse
  • flüte

Stegen brunes i fedtstoffet, på alle sider i en stegegryde. Stegen krydres godt med salt og peber. Løg og gulerødder skæres i mindre stykker og lægges i gryden sammen med laurbærblad og peberkorn. Vin og bouillon hældes over og varmen dæmpes. Simrer under låg i ca. 45 min. eller til et stegetermometer viser 60-65°. Kødet tages op og hviler i ca. 20 min, før det skæres i tynde skiver. Stegeskyen sies, og hældes tilbage i gryden. Saucen koges ind til ca. ½ liter. Peberfrugt skæres i meget små tern og tilsættes. Majsstivelse udrøres i lidt vand, piskes i og koges igennem. Saucen smages evt. til med salt og peber.

Tilberedningstid: 1½ time heraf arbejdstid: 20 min

Energi pr. pers: 1860 kilojoule (445 kcal)

Energifordeling: Protein 38% - 42 g kulhydrat 44% - 48 g fedt 12% - 5 g alkohol 6% - 5 g

 

 

Birthe's Madside