Birthe's Madside

 

Grydestegt kalveklump med brøndkarsecreme
4 personer
  • 800 g kalveklump, uden fedt og sener

  • 800 g blandede små løg (nye løg, rødløg/alm. løg med top, skalotteløg, hvidløg)

  • 1 bundt brøndkarse

  • salt

  • peber

  • 2 dl vand eller bouillon

  • 100 g smør

Tag kødet ud af køleskabet i god tid. Bind stegen, så den får en ordentlig facon. Brun den af i en gryde. Tag den op. Kom pillede, hele eller delte løg i gryden (tag toppen fra), krydr med salt og peber. Lad løgene braisere nogle minutter til de bliver gyldne og let bløde. Kom æbleeddike ved og lad det koge et par minutter. Kom kød og evt. kødsaft tilbage i gryden, kom vand ved, låg på og lad stegen småsimre ca. 30 minutter på blusset eller færdigsteg den i ovnen ca. 30 min. til den er rosa. Lad den trække 15 minutter, inden den skæres for.

Imens sigtes væden fra gryden over i blenderen og blendes med smør og brøndkarse. Kom saucen i en anden gryde, smag til med salt og peber. Kom løgene tilbage i gryden, hak løgtoppene og kom dem ved. Varm blandingen igennem. Giv begge dele til stegen. Giv brød og andre grøntsager til efter lyst.

Kilde: Meyers Køkken

 

 

Birthe's Madside