Birthe's Madside

 

Helstegt hjerte
4-6 personer
  • kalvehjerte, ca. 1 kg

  • groft salt og peber

  • 1 bundt persille

  • 1 kvist frisk løvstikke eller 1 tsk tørret

  • 1 kvist frisk timian eller 1 tsk tørret

  • 1 skalotteløg

  • 1 gulerod

  • 20 g fedtstof

  • 2-3 dl vand eller bouillon

  • evt. lidt jævning

Hvis ikke slagteren har istandgjort hjertet, så skyl og rens det grundigt ved at krænge "vrangen" ud. Fjern årestammer og sener. Dup hjertet med papir fra køkkenrulle. Drys lidt salt og peber ind i hjertet. Kom persille i. Saml hjertet og fæstn med kødnåle. Rens og skær løg og gulerod i fine stykker. Smelt fedtstoffet i en gryde. Brun hjertet, kom løvstikke, timian, løg, gulerod og væde ved. Lad hjertet småstege i ca. 2 timer. Tag hjertet op af gryden. Fjern kødnålene. Jævn skyen lidt og smag den til.

Servering: Skær hjertet i skiver og server det med kogte kartofler og evt. fintsnittet kinakål, der er svitset sammen med baconterninger.

 

 

Birthe's Madside