Birthe's Madside

 

Helstegt kalvelever
4 personer
  • ca. 600 g kalvelever

  • 20 g smør

  • 1 løg

  • ¼ kg champignoner

  • 1½ dl bouillon

  • 1 stk fintskrællet citronskal

  • ½ tsk rosmarin

  • 1 spsk rødvinseddike

  • 1 tsk salt

  • peber

  • 1½ dl piskefløde

  • 2 tsk Maizena

Træk de tynde hinder af leveren og gnid den med salt og peber. Brun leveren i en gryde i smørret og tag den op. Skær løget i terninger og champignoner i skiver og svits begge dele i gryden. Tilsæt bouillon, citronskal, rosmarin, vineddike samt lidt salt og peber og kog det igennem. Læg leveren i ned i saucen og lad den småkoge i 15-20 minutter, afhængig af leverens tykkelse. Vend leveren efter den halve stegetid. Tag leveren op og lad den trække 5-10 minutter indpakket i alufolie. Rør fløde og Maizena sammen og pisk jævningen i gryden. Smag den til med salt og peber. Skær leveren i tynde skiver og server den med saucen og letkogte forårsløg. Til den krydrede kalvelever passer en god flaske rødvin.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2

 

 

Birthe's Madside