Birthe's Madside

 

Kalvefrikasse med nye grønsager
  • 750 g kalvebryst

  • 1½ liter vand

  • salt

  • Suppevisk af:

  • 1 porretop

  • persillestilke

  • 1 laurbærblad

  • 200 g nye gulerødder

  • 300 g kartofler

  • 200 g fine frosne ærter

  • 100 g grønne asparges

  • 100 g smør

  • 100 g mel

  • 2 æggeblommer

  • 1 bundt persille

Bring vandet i kog med suppevisk og salt. Kom kødet i, når det koger, og skum suppen for grums, indtil kødet igen kommer i kog. Læg låg på og lad det koge svagt 1 time. Tag kødet op og hold det varmt. Skær gulerødderne i 2 stykker og skær kartoflerne i mindre stykker. Si suppen og kog gulerødder og kartofler i suppen i 20 minutter. Tilsæt ærter og asparges og lad dem koge med 5 minutter. Bag smør og mel sammen i en anden gryde og spæd med suppen, til saucen har den rigtige konsistens. Der skal være ca. 1 liter. Rør æggeblommerne sammen og kom lidt af den varme sauce i lidt efter lidt, til æggeblommerne er varmet. Leger saucen med æggeblommerne. Skær kødet i passende stykker. Vend grønsager og kød forsigtigt i den varme sauce og smag til. Drys med hakket persille og servér frikassen rygende varm.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 1

 

 

Birthe's Madside