Birthe's Madside

 

Kalveschnitzel med rosmarin, hvidløg og hvidvinsky (Saltimbocca alla Romana)
10 personer
  • ca. 1½ kg kalveinderlår

  • 4 fed hvidløg

  • 10-15 skiver koldrøget landskinke

  • ca. 15 blade salvie, frisk

  • 4 dl hvidvin

  • 1 liter god brun kalvefond

  • 100 g usaltet smør

  • 1 dl olivenolie

  • lidt salt og peber

  • 1 dl piskefløde

  • lidt knust chilli

  1. Af kødet skæres 10 schnitzler á 150 g. Husk at afpudse kødet for sener og fedt. Schnitzlerne bankes og samles igen, læg salvien og chilien på og derpå landskinken over.

  2. En pande forvarmes, herpå kommes lidt olivenolie og de rensede hvidløg evt. skåret igennem på langs.

  3. Schnitzlerne vendes i mel og steges med skinkesiden nedaf først, vendes efter afbruning. Krydres med salt og peber.

  4. Derpå tilsættes hvidvinen, og lad denne koge lidt ind. Så hældes fond/skyen ved og det koger lidt videre.

  5. Kødet lægges over på en tallerken og hviler, mens saucen gøres færdig. Schnitzlerne kommes over i panden igen senere når saucen er færdig.

  6. Nu nedkoges saucen med fløde og monteres med smør. Smag til med salt og peber.

Servering: Retten kan serveres med forskellige tilberedte grøntsager og kartofler.

Kilde: Karsten Klit

 

 

Birthe's Madside