Birthe's Madside

 

Kalveskank med rodfrugtkager
Kalvekød 4 personer
  • 4 skiver kalveskank ( 400g)
  • 25 g smør
  • 150 g zittauerløg i både
  • 3 dl små persillekviste
  • 6 fed hvidløg i halve
  • 1 tsk groft salt
  • 10 hele peberkorn
  • 2 dl rødvin
  • 2 dl grønsagsbouillon
  • Sauce:
  • 4 dl stegesky fra skanken
  • 175 g hele chalotteløg
  • 1/4 l piskefløde
  • 2 tsk saucemel
  • Rodfrugtkager:
  • 2 æg
  • 2 spsk hvedemel
  • 150 g fintrevet knoldselleri
  • 150 g fintrevne kartofler
  • 150 g fintrevne gulerødder
  • 1 dl friskhakket persille
  • 50 g mixarella
  • 1 tsk groft salt
  • Friskkværnet peber
  • 50 g smør til stegning
  • Tilbehør:
  • Flütes

Skær 3-4 snit i kanten af hver kalveskank. Lad smørret gyldne i en stegegryde, og brun kødet ad 2 gange. Læg løg, persille, hvidløg, salt og peber ned mellem kødet i stegegryden. Hæld rødvin og grønsagsbouillon ved. Lad kødet koge ved svag varme og under låg i 1,45 - 2,15 time, til kødet er mørt. Vend det et par gange under kogningen. Tag kødet op af gryden og hold det varmt.

Sauce: Si stegeskyen over i en gryde og kog den ind under låg til ca. 3 dl ( ca. 3 min ). Tilsæt chalotteløg og piskefløde. Kog saucen ved svag varme og under låg i ca. 7 min Tilsæt saucemel under omrøring og kog saucen godt igennem i ca 1 min. Smag til.

Rodfrugtkager: Pisk æg og mel sammen i en røreskål og tilsæt de øvrige ingredienser. Rør blandingen godt sammen. Lad smørret gyldne på en pande, og steg 8 små ca. 2 cm tykke rodfrugtkager (ca. 6 cm i diameter). Steg dem ved jævn varme, ca. 3 min på hver side.

Ved serveringen: Hæld saucen over kalveskanken.

Tip: I stedet for kalveskank kan anvendes okseskank.

Kilde: Karolines Køkken 5.

 

 

Birthe's Madside