Birthe's Madside

 

Appelsinflødekarameller
  • 1½ dl piskefløde

  • 100g sukker

  • 50 g mørk farin

  • 1 spsk honning

  • 1 spsk smør

  • reven skal af 1 stor eller 2 små appelsiner

Fløde, sukker, mørk farin og honning blandes i en tykbundet gryde og koger – boblekoger – i 20 – 25 minutter. Tag kugleprøven(se under mormors flødeknæk), og når massen kan trilles til en lille kugle, tages gryden fra varmen, og smørret samt den fintrevne appelsinskal blandes i. Hældes i en olieret form, ca. 30 x 35 cm. Når massen er stivnet, skæres den i mindre stykker, der pakkes ind i smørebrødpapir eller farvet cellofan. Opbevares i en dåse, men også gerne i kræmmerhuse på juletræet.

Kilde: Birthes Madside

 

 

Birthe's Madside