Birthe's Madside

 

Kandisering af blomster
  • oliepenslet pergamentpapir
  • 1 æggehvide pisket luftig med en gaffel
  • en tallerken med almindelig sukker
  • friske blomster af martsviol, kodriver, rosenblade, vandmynte, stedmoderblomster mfl.

Ved kandisering forstås en tørring af friske blomster i sukker. De friske blomster dyppes stykvis i æggehviden, der fungerer som lim og dernæst dyppes blomsten i sukker. Blomsten lægges nu med den forsukkerede side opad på oliepenslet pergamentpapir og tørrer et luftigt sted et til to døgn. De kandiserede blomster kan gemmes i kagedåser i lag med papir imellem og bruges som pynt på lagkager, desserter mm.

Kilde: Meyers Køkken

 

 

Birthe's Madside