Birthe's Madside

 

Grundopskrift på sort pasta med blæksprutteblæk
4 portioner
  • 200 g Pastamel
  • 2 breve Blæksprutteblæk á 4 g
  • 2 Æg
  • Lidt ekstra mel til æltning
  • 2 tsk Olie
  • Bagepapir
  • ½ tsk Salt

Hæld melet i en skål, tilsæt de sammenpiskede æg, olie, salt og blæk og rør alt sammen med en gaffel. Ælt dejen godt igennem - blækket smitter af, men kan nemt skrubbes af fingrene. Tilsæt om nødvendigt lidt mere mel. Pak dejen ind i et viskestykke, og lad den hvile på køkkenbordet i en halv time. Evt. i plastpose i køleskabet til næste dag. Del dejen i mindre stykker og udrul dem tyndt, helst på en pastamaskine. Er der dej tilovers, kan den gemmes et døgn i køleskabet. Kør dejpladerne igennem maskinens fettucine-valse, eller skær dem i strimler med kniv og håndkraft. Pas på, at strimlerne ikke klumper sammen, lad dem ligge udbredt på bagepapir på bordet og tørre i ca. 30 minutter. Læg pastaen i kogende, letsaltet vand, kog den i 1½ - 2 minutter og afdryp den.

Kilde: Alt om Mad, 1/1994

 

 

Birthe's Madside