Birthe's Madside

 

Iranske ris
4 personer

Sådan tilbereder man risen på den helt rigtige måde.

  • Iranske ris:

  • 4 glas Basmatiris (à ca. 1 dl)

  • ca. 1½ - 2 liter kogende vand

  • ca. ½ håndfuld salt

  • ca. ½ dl olie

Risen skylles grundigt og stilles til side i ca. 15 minutter i blød i koldt vand. Tænd for kogepladen på ca. 4 punkter. Hæld vandet i gryden og tilsæt ½ dl olie samt salt hæld risen i og lad koge til det er ca. halvt færdigt (den hårde kerne skal kun lige være ved at forsvinde) ca. 4-5 minutter. Hæld risen op i et dørslag og skyl let med koldt vand. Skræl kartoflerne og skær dem i ca. 1 cm tykke skiver hæld ½ -1 dl olie i bunden af gryden, og fordel kartoffelskiverne i eet lag. Hæld forsigtigt risen i gryden (ikke i en klump - det skal jo være LØSE ris) og lav nogle huller ned til bunden f.eks med en bordkniv ell. Lign. Læg et klæde om grydelåget og damp risen færdig i ca. 15-20 min. Hæld evt. en lille sjat vand ved hvis der ikke er damp efter halvdelen af tiden. Når gryden er fuld af damp efter ca. 20 minutter, og risen er mør, så tag gryden af varmen og skyl bunden af gryden (udvendigt) i koldt vand (det løsner kartoffelskiverne, og gør dem sprødere), det skal syde og sprutte, hvis risen er helt færdig. Husk! Kartoflerne i bunden skal tages op af gryden med det samme og inden servering, da de ellers bliver bløde og kedelige.

Serveres til alt, hvor ris passer, men specielt godt til den iranske mad. Men pas på - det er vanedannende, man spiser aldrig andre løse ris igen, hvis man kan blive fri, der er nemlig meget mere smag i.

Kilde: Aino Bredtved

 

 

Birthe's Madside