Birthe's Madside

 

Makaroni i gratin
Pasta - Personer: 4
  • 250 g Pasta
  • Vand & Salt
  • 200 g kogt eller stegt Kød/Pølse
  • 1 Stort løg
  • Smør eller margarine
  • 2 Æg
  • 3 dl Mælk
  • 1 tsk Salt
  • Peber
  • 50 g Reven ost

Pastaen koges i rigeligt saltet vand efter pakkens anvisning. Kødet skæres i små terninger og løget hakkes. Begge dele svitses herefter i fedtstof. Den kogte pasta tilsættes og det hele hældes i et smurt ovnfast fad. Æg, mælk, salt og peber piskes sammen og hældes over pasta og kød. Retten drysses med reven ost og der lægges et par klatter smør eller margarine på. Retten sættes i en 200° varm ovn i ca. 45 min., til osten er gylden.

Tips: Hvis man blander den færdigkogte pasta med lidt olie, kan den serveres som tilbehør, eller gemmes til næste dag uden at den klistrer sammen.

Tilberedningstid: Ca. 1 time.

Ovntemperatur: 200°

Bagetid: Ca. 45 min.

Kilde: Michael Aggerholm, Oct 93

 

 

Birthe's Madside