Birthe's Madside

 

Pasta Alla Primavera - Forårspasta
Hovedretter, Forretter, Pasta, Grønt, Vegetar - Personer: 4
  • 200 g friskbælgede Ærter - jo mindre jo bedre
  • 500 g Tagliolini, helst grøn
  • 12 friske grønne Asparges
  • 200 g fine og slanke Bønner
  • 30 g Smør
  • 2 dl Piskefløde
  • 60 g Parmesanost, friskreven
  • Salt og peber

NOTE: Serveret som forret, rækker denne portion til 6 personer.

Kog grøntsagerne hver for sig i så små mængder vand som muligt - husk lidt salt i vandet - og kog dem lidt i underkanten af, hvad de behøver. Hæld vandet fra og skyl dem straks i koldt vand. Skær asparges og bønner i mindre stykker og bring vandet til pastaen i kog. Mens pastaen koges efter anvisningen, sauteres grøntsagerne i smørret et par min., og fløde, salt og peber tilsættes. Når pastaen er kogt færdig, blandes den med osten og dernæst med saucen. Serveres rygende varm.

Tips: En eventuel rest smager dejligt dagen efter gratineret i ovnen med lidt ekstra ost og fløde.

Kilde: Stine Hansen, 20 Aug 93

 

 

Birthe's Madside