Birthe's Madside

 

Spaghetti med aubergine og citron

Denne ret er en videreudvikling af en traditionel vegetarisk frokostret fra Umbrien i Norditalien. Man kan gøre retten mere fyldig med rejer (se fremgangsmåde), men de er ikke med i den originale opskrift.

Skær auberginen i små tern. Varm noget af olien i en tykbundet gryde (eller teflonbelagt sauterpande med høj kant) og svits karryen let, så smagsstofferne trækkes ud. Skru ned på svagt blus og svits auberginerne. Tilsæt evt. mere olie, hvis det er nødvendigt. Pres hvidløgsfed i gryden, tilsæt salt og peber og lad retten stå og simre ca. 20 min.

Sæt vand over til spaghettien og hak persillen groft.

Kog spaghettien al dente; lige når spaghettien er kommet i det kogende vand, tilsættes persillen til auberginegryden (persillen skal steges med ca. 10 min.). Sluk for blusset med auberginegryden lige før spaghettien er færdig og smag retten til med friskpresset citronsaft og evt. mere salt. Kom den kogte, afdryppede spaghetti i auberginegryden og vend rundt. Lad det evt. stå og trække ca. 5 min. inden servering.

TIP! Hvis du vil have rejer i retten, skal de tilsættes ca. 2 minutter, inden retten er færdig. Du kan godt komme frosne rejer i uden at tø dem op - så skal de bare have ca. 5 minutter (eller indtil de er tøet op). Pas på ikke at koge rejerne eller give dem for lang tid i gryden - så bliver de tørre og triste!

Servering: Pynt evt. retten med rosenpeber (det forhøjer rettens æstetiske værdi). Tomatsalat og (hvidløgs)flütes smager godt til.

Kilde: Pernille Rose Jensen

 

 

Birthe's Madside