Birthe's Madside

 

Tagliatelle med røget laks
Pasta, middagsret 4 personer
  • 400 g pasta
  • 150 g røget laks
  • 50 g smør
  • 3 æggeblommer - kan udelades
  • 1½ dl piskefløde
  • Friskkværnet peber

Forskellige pastaformer er velegnede, bla. sommerfugle/farfalle, skruer/fusili, penne og maccheroni rigati.

Irregulære stykker af røget laks har mest smag! Hak laksen i småstykker og lun dem ved svag varme -150°- i smørret. Kog pastaen, lad den dryppe af og kom den i kasserollen til laksen. Pisk evt. æggeblommerne med fløden og hæld over pastaen. Bruges æg, skal der røres godt rundt for at æggemassen ikke sætter sig. Laksen indeholder sikkert tilstrækkeligt med salt, men friskkværnet peber hører sig til.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.

John Erik Hansen 21-01-1996.

 

 

Birthe's Madside