Birthe's Madside

 

Små pizzabrød
Pizza 8 personer
  • 1 dåse flåede tomater (400g)
  • 1 flüte
  • 25 g smør
  • 1 finthakket zittauerløg (50g)
  • 1 fed knust hvidløg
  • 1 spsk tomatketchup
  • 1 tsk tørret basilikum
  • 1/4 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 100 g skinke i tynde strimler
  • 100 g mixarella

Gratinering: Ca. 10 min. ved 225°

Kom tomaterne i en skål og hak dem groft. Hæld dem til afdrypning i en sigte. Skær flüten i 4 stykker og del dem på langs. Smør de 8 halve stykker brød med smør. Bland de afdryppede tomater med løg, hvidløg, tomatketchup, basilikum, salt og peber. Fordel tomatblandingen på flütestykkerne. Læg herpå skinke og ost. Gratiner de 8 pizzabrød midt i ovnen.

Tip: I stedet for 8 halve flütestykker kan anvendes 4 hele pitabrød

 

 

Birthe's Madside