Birthe's Madside

 

Aioli - hvidløgsmayonnaise
Tilbehør, Dressing - Personer: 6
  • 4 Æggeblommer
  • 1 tb Vinaigre
  • ½ ts Salt
  • Peber
  • ½ l Olivenolie (ca.)
  • 11 Hvidløgsfed (10-12)

Rør æggeblommer, vinaigre, salt og peber sammen. Det er lettest at blande det jævnt i en rundbundet skål. Hæld forsigtigt olien i, først dråbevis og derefter i en tynd stråle, mens du rører. Lad det tage sin tid. du kan også bruge foodprocessor eller mikser. Pres til sidst hvidløget og bland det i mayonnaisen. Lav helst hvidløgsmayonnaisen dagen i forvejen, så hvidløgssmagen når at "sætte" sig. Alle ingredienserne skal have samme temperatur, når de røres sammen. Skiller mayonnaisen alligevel, kan den reddes ved at blive rørt op med en ny æggeblomme.

Kilde: Leif Jørgensen, 02 Sep 93

 

 

Birthe's Madside