Birthe's Madside

 

God Guacamole
(4 pers)
  • 2 godt modne avocadoer
  • 2 tomater
  • 1/2 grøn chili
  • 1 spsk finthakket løg eller 1/2 bundt purløg
  • 1 spsk citronsaft eller 2 spsk limesaft
  • 1 spsk frisk, hakket oregano

Kødet tages ud af avocadoerne og moses med en gaffel. Tomaterne skoldes, flås og skæres i små stykker. Kernerne fjernes. Kernerne fjernes fra chilien, og den hakkes. Chili og tomatkød stødes til en puré i en morter. Tomatpuréen røres i avocadomosen sammen med løg eller fintklippet purløg og citron- eller limesaft. Der smages til med salt og peber. Guacamolen drysses med frisk oregano, og der kan også pyntes med et par tomatskiver.

Kilde: Kirsten Skaarup, "Med vinger til solens køkken".

 

 

Birthe's Madside