Birthe's Madside

 

Gulerodssovs
Anvendelse: Stegt eller dampet fisk, fiskefrikadeller og stegt kylling.
  • 2-3 gulerødder (ca. 250 g)
  • 1 løg (ca. 100 g)
  • saft og skal af ½ citron
  • 1 laurbærblad
  • 4 dl hønsebouillon
  • 15 g smør eller margarine
  • ½ spsk friskhakket mynte eller ½ tsk tørret

Skræl gulerødderne. Skær dem i skiver. Pil og hak løget. Vask citronen. Skær skallen af i tynde skiver, uden at der kommer for meget af det hvide med, og pres citronen. Kog gulerødder, løg, laurbærblad, citronskal samt bouillon i en gryde. Kog grøntsagerne meget møre, ca. ½ time, under låg. Fjern laurbærbladet og citronskallen. Tilsæt citronsaft, og blend sovsen. Hæld sovsen tilbage i gryden, og varm den igennem. Tilsæt smør eller margarine samt mynte, og smag til med salt og peber.

Copyright: Levnedsmiddelstyrelsen

Kilde: Levnedsmiddelstyrelsen: "Den lette sovsekogebog", 1993

 

 

Birthe's Madside