Birthe's Madside

 

Stærk tomatsauce til tacos og tortillas
(4 pers)
  • 3 spsk olie
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 750 g tomater, evt. dåse
  • 2 chilipebre
  • 2 spsk vineddike
  • 1 bundt persille, hakket groft
  • 1 laurbærblad
  • 1/2 tsk timian
  • salt og peber

Tips: *Rigtige* chili-elskere tager selvfølgelig ikke kernerne ud :-)

Flæk chilipebrerne, rens dem og snit dem fint. Hak løg og hvidløg fint og sautér i olie. Tilsæt chilipebre, skoldede tomater skåret i kvarter og resten af ingredienserne. Lad saucen koge under låg i ca. 10 minutter. Fjern låget og lad saucen koge ind i ca. 10 minutter. Gnid saucen gennem en sigte (eller blend den) - husk at fjerne laurbærbladet først.

Er saucen for tynd, koges den yderligere ind. Er den for tyk, tilsættes lidt vand. Men husk - den må aldrig være vandet!

Kilde: Mortens Opskriftsamling

 

 

Birthe's Madside