Birthe's Madside

 

Andalusisk Gazpacho
  • 100 g daggammelt brød, skorpefrit
  • 1 kg tomater, flåede, meget modne
  • 1 rød peber
  • 2 fed hvidløg
  • ½ dl hvidvinseddike
  • 1½ dl olivenolie
  • 2 tsk groft salt
  • peber
  • evt. chili eller Tabasco
  • Garniture:
  • 1 lille løg
  • 1 fast tomat, flået
  • 1 grøn peber
  • 1 lille agurk
  • 1 rød peber

Opblød brødet til suppen i 1½ dl koldt vand. Pres den overflødige væske ud af brødet. Blend brødet med de øvrige ingredienser til suppen. Smag til med salt og peber. Køl mindst 1 time. Juster evt. suppen med vand, olie eller eddike.

Hak garniturens ingredienser fint hver for sig og server dem hver for sig til suppen.

Kilde: Meyers Køkken

 

 

Birthe's Madside