Birthe's Madside

 

Brændenældesuppe 2
(4 pers)
  • 1-1½ liter unge brændenældeblade
  • 1 liter bouillon
  • 1½ spsk smør
  • 1½ spsk hvedemel
  • salt, peber
  • purløg
  • evt. 4 halve smilende æg

Skyl brændenælderne i flere hold vand. Giv dem et opkog i letsaltet vand. Hæld vandet fra og hak dem på et brædt med kniv. Bring bouillonen i kog, tilsæt de hakkede blade og lad dem koge nogle minutter. Rør smør og mel sammen til en smørbolle og pisk den ud i den kogende suppe. Lad suppen koge et par minutter og smag til med salt og peber.

Servering: Kom fintklippet purløg på suppen ved serveringen og placér også gerne et halvt smilende æg i hver portion.

Kilde: Mortens Opskriftsamling

 

 

Birthe's Madside