Birthe's Madside

 

Fransk gulerodssuppe
Suppe 4 personer
  • 1 løg
  • 500 g gulerødder
  • 1½ liter bouillon
  • 3/4 dl piskefløde ( eller 4 spsk smør )
  • Salt - friskkværnet peber

Skær løget i tern og svits det i kasserollen med en spsk smør til det tager farve. Tilføj gulerødderne i tynde skiver. Svits videre under låg i en halv snes minutter før bouillonen tilsættes. Lad suppen simre en times tid. Passér den så gennem en sigte eller blend den grundigt. Giv den et kort opkog og pisk så fløden i - eller en klat smør - og servér rygende varm. Giv croutoner – smørstegte hvedebrødstern - til.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.

John Erik Hansen 29-02-1996.

 

 

Birthe's Madside