Birthe's Madside

 

Kyndelmisse-suppe
4 personer

Suppen skal være ekstra god, så vi kommer også en pæn lille kylling i gryden ved siden af oksekødet og kraftbenet. Kyllingen tages op, når den er mør, så er der nem middagsmad en af de allernærmeste dage.

  • 1-1,2 kg oksetværreb
  • kraftben
  • 1 friskslagtet eller optøet kylling
  • porretop
  • sellerigrønt
  • grønt af persillerod
  • lidt timian
  • 3-4 gulerødder
  • 1 persillerod
  • 3-4 porrer
  • lidt selleri
  • 1 pose frosen kød-og melboller
  • salt

Kød, kylling og suppegrønt gøres i stand og lægges i gryden. 2 liter vand hældes på, og suppen koger ca. 1 time. Suppen skummes og sies. Kyllingen tages fra (hvis den er færdigkogt), mens oksekød og kraftben koger endnu en times tid. Urterne gøres i stand og koges møre i suppen i den sidste del af kødets kogetid. Til sidst varmes kød-og melboller igennem i suppen og den smages til og serveres med det samme.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 1

 

 

Birthe's Madside