Birthe's Madside

 

Mandelsuppe med rosiner
  • 200 g mandler
  • 200 g brødkrumme
  • 1 dl olivenolie
  • 2-3 spsk sherryeddike
  • 2 fed hvidløg eller ét stort
  • 6-8 dl koldt vand
  • 300 gr grønne druer
  • salt
  • peber

Blancher mandlerne og smut skallerne af. Opblød brødkrummen i lidt af vandet. Blend brødet med hvidløg under gradvis tilsætning af olien og lidt salt. Tilsæt sherryeddike, mandler og så meget vand at suppen får en cremet konsistens. Smag suppen til med salt og eddike. Stil den koldt et par timer, justér evt konsistens eller smag og server med halve druer befriet for sten.

NB: I Malaga hvor suppen stammer fra krydres den normalt blot med salt. Hvis du savner lidt varme eller dybde kan du med fordel blende lidt chili med. I stedet for grønne druer kan suppen garneres med rosiner udblødt i tør sherry, pære, melon eller æbler.

Kilde: Meyers Køkken

 

 

Birthe's Madside