Birthe's Madside

 

Margit og Georgy's gullaschsuppe
(4 pers)
  • 250 g skært oksekød
  • 1 1/2 liter vand
  • salt
  • 5 sorte peberkorn
  • 2 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 50 g røget flæsk
  • smør eller margarine
  • 1 spsk edelsüss paprika
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 tomat
  • 400 g kartofler
  • Til servering:
  • creme fraiche

Skær kødet i mundrette stykker. Kom kød, salt og peberkorn i vandet, og lad det koge til kødet er næsten færdigt. Pil og hak hvidløget. Skær flæsket i stykker og svits løg og flæsk i fedtstof på panden. Tilsæt paprika, rør rundt og lad det stege et minut. Kom det hele i suppegryden. Skær peberfrugten i strimler og tomaterne i små stykker. Skræl kartoflerne og skær dem i terninger. Kom alle grøntsagerne i suppen og lad den koge på lavt blus ca. 30 minutter. Serveres med creme fraiche.

Variation: I stedet for kartofler kan man bruge nudler. Ælt 1 æg sammen med lidt salt og så meget hvedemel, at det bliver en smidig dej. Kom små stykker af dejen i suppen og lad den koge, til nudlerne er færdige.

Kilde: Eja Nilsson, "Fremmedmad - indvandrerkøkken 2".

 

 

Birthe's Madside