Birthe's Madside

 

Mulligatawnysuppe III

Det er et HIT at servere denne suppe som natmad, eller en selvstændig ret. Hvis du vil bruge den som forret, skal den ikke være så stærk, da den ellers overskygger de andre retter, hvis den skal være stærk som forret kan man med held bagefter servere en ganerenser som f.eks. rødvinssorbet el. lign. før hovedretten.(6 - 8 personer)

  • 1 lille høne
  • suppeurter
  • 100 g stegemargarine
  • sød og stærk karry
  • 150 g mel
  • 300 g porrer

Hønen koges med diverse suppeurter, befries derefter for skind og kødet fjernes fra bryst og lår, kødet skærers i strimler på max 1½ cm. I en gryde kommes stegemagarine som brunes med lige dele sød og stærk karry (eksperimenter nogle gange, men suppen må gerne være stærk) der tilsættes mel, det bages op. Der tilsættes 3 liter suppe (fra hønen) derefter blancerede porrer i ringe, dette koger 5 min. kødet tilsættes, smages til.

Servering: Serveres med løse basmatiris, revet kokos og cremefraiche.

Kilde: Karsten Klit

 

 

Birthe's Madside